• hve1.jpg
  • hve2.jpg
  • hve3.jpg
  • hve4.jpg
  • hve5.jpg
  • hve6.jpg
  • hve7.jpg
  • hve8.jpg
  • hve9.jpg
  • hve10.jpg
  • hve11.jpg
  • hve12.jpg
  • hve13.jpg
  • hve14.jpg
  • hve15.jpg
  • hve16.jpg
  • hve17.jpg
  • hve18.jpg
  • hve19.jpg
  • hve20.jpg
  • hve21.jpg
  • hve22.jpg
  • hve23.jpg
  • hve24.jpg
  • hve25.jpg
  • hve26.jpg
  • hve27.jpg
  • hve28.jpg
  • hve29.jpg

Hvedholm Slotshotel

+45 63 60 10 20

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hvedholm Slot 1, 5600 Faaborg

Slottet ligger med udsigt over det Sydfynske Øhav. Det stammer fra 1587, men fik sit nuværende udseende i 1880. Her findes sale, restaurant, hotelværelser og vinkælder. Riddersal og park er egnede til vielse og bryllup. Hotellet kan redes op med 160 senge, og 300 gæster kan spise i salene på 1. etage. Hertil kommer stuerne i de øvrige etager.

Attraktioner

Hvedholm er et fint udgangspunkt for besøg på Fyn. Vi anbefaler badestranden Svinebjerg, H. C. Andersens Hus I Odense og Fåborg by og kunst museum.

Læs artikler om Hvedholm

Historie

Historie læs artikel her.

Horneland og øerne ud for var rige på vildt og hørte til de vidtstrakte godser, som kronen besad fra vikingetiden. Rundkirken var halvøens fæstning, hvorfra man kunne forsvare Lillebælt mod Venderne. Hvedholm nævnes første gang i kong Valdemars jordebog i 1231 som kongsgården Horn.

I 1430 mageskiftede Laurids Jonsen Panter Langeland med kongens Horneland, hvorved kongsgården kom i privat eje. Først efter 500 år blev gården solgt ud af slægten.

I 1572 skrev Anna Hardenberg fra Hvedholm, et berømt brev, hvor hun hævede forlovelsen med kong Frederik d. 2., og dermed frasagde sig at blive dronning.

Sønnen Erik Bille havde temperament og kom i 1584 under et skænderi til at spidde sin fætter Jørgen Rud med en kåre. Han flygtede til udlandet og kom først hjem, da Ruderne med kongens mellemkomst havde givet ham lejde og sluttet forlig. Erik betalte blodspenge og en sum til de fattige, hvorefter han kunne overtage Hvedholm. Han byggede en trefløjet borg i to etager med tre tårne, hvoraf kældrene stadig findes. Vandfyldte voldgrave omkransede borgen. Efter Kalmar krigen arvede Jørgen Brahe. Han kom fra Knudstrup i Skåne og ejede ni godser, hvorfor han blev kaldt ”den lille konge på Fyn”. Han byggede ”Horneporten” i 1637, hvor hans og fruens monogrammer endnu findes. 

Ved matriklen i 1688 var Hvedholm den eneste lodsejer i Horne sogn med landsbyerne Dyreborg, Bjerne, Bøjden og Horne. Horne var med 60 gårde og 33 huse en af landets største landsbyer. 

I 1736 købte Preben Brahe sine medarvingers ud og blev eneejer. Han var sidste led i Brahe slægten og oprettede i 1751 med søsteren Susanne Hein stamhuset Hvedholm, Østrupgård, Steensgaard og Damsbo. Samme år overtog Preben Bille Brahe, der var 16 år gammel, stamhuset. Han samlede kunst og en værdifuld bogsamling med over 2.000 bind. I 1798 var arealet 8.500 ha. Stamhuset blev ophøjet til lensgrevskabet Brahesminde. 

Henrik Bille Brahe var diplomat i Petersborg og London, charge d'affaires i Haag og gesandt i Wien. I 1851 søgte han som kongelig kommissær i Flensborg at modvirke den tåbelige plan om Slesvigs indlemmelse i Danmark. Fiaskoen førte til den tyske krig i 1864 med tragisk udfald for Danmark. Han fjernede kanonbefæstningen fra Hvedholm for ikke at risikere, at slottet skulle blive et militært mål, hvis tyskerne invaderede Fyn. Kanonerne på Dybbøl skanse kunne høres i Horne. Under krigen stillede han slottet til rådighed for sårede soldater, der blev sejlet over fra Als. På kirkegården findes et mindesmærke og en fællesgrav for soldater, der døde på Hvedholm. 

Grevskabet gik i 1918 i arv til sønnen greve Hendrik Bille Brahe Selby. Efter lensafløsningen i 1919 opløstes grevskabet. Selv om ejendommen havde været i familiens eje siden 1400-tallet og aldrig var udlagt til lån eller begunstiget af skattefrihed, konfiskerede staten 40 % af ejerens formue. Jord, bygninger og hele bohavet, herunder familieportrætter, blev takseret. Slottet blev ansat til 650.000 kr., hvorefter ejeren blev pålagt at betale 260.000 kr. i skat. For at skaffe pengene, måtte ejeren sælge slottet. I 1928 var staten eneste køber, men ville kun betale 175.000 kr. Konsekvensen var katastrofal for ejeren, der på få år blev reduceret fra en af landets rigeste til at være forgældet. 

Slottet er nu indrettet til slotshotel. Hvor personalet før tjente de adelige beboere, serveres der nu for gæster på hotellet, der for en stund kan føle det historiske sus.

Nyheder fra Danske Slotshoteller

Søg

Sprog

Subscribe now and receive the lastest news from Danske Slotshoteller in your inbox.