900-TALLET
Ifølge overleveringen grundlægger vikingen Ref gården ved Hasseris Å.
Ifølge overleveringen går Store Restrups historie helt tilbage til vikingetiden, hvor vikingen Ref sejlede fra Limfjorden op ad Hasseris Å og anlagde gården Refstrup.
Fra slutningen af vikingetiden findes spor efter et gammelt voldsted nord for den nuværende herregård. I skriftlige kilder nævnes gården allerede i 1314 under Gyldenstierne-slægten.
Under Grevens Fejde i 1534 blev borgen plyndret og brændt. Gabriel Gyldenstierne lod efter krigen opføre en ny borg på den nuværende placering og flyttede dermed Store Restrup til det sted, vi kender i dag.
I slutningen af 1600-tallet kom Store Restrup i Levetzau-slægtens hænder. Under Christian Frederik von Levetzau voksede godset til et af landets største herregårdsanlæg.
I 1723 blev den gamle bindingsværksborg erstattet af den nuværende hovedbygning i barokstil. Omkring slottet blev der anlagt jagtveje og en stor fransk inspireret barokhave.
I 1700-tallet omfattede Store Restrup enorme jordarealer, møller, landbrug og kvæghold. Riddersalen blev udsmykket med vægmalerier, og i 1782 blev der indrettet et kapel i hovedbygningen.
Store Restrups lange historie har gennem tiden givet anledning til mange fortællinger om uforklarlige hændelser. En af de mest kendte handler om den grå mand, der efter sigende går gennem kælderen på jagt efter en skjult guldskat.
Der fortælles også om et flygel, der begyndte at spille af sig selv i Riddersalen, selv om ingen sad ved instrumentet. Andre gæster og beboere har berettet om en stille hvid dame, der bevæger sig gennem stuerne.
Om fortællingerne er ekkoer fra fortiden eller blot gamle sagn, må være op til den enkelte. De er dog blevet en del af den særlige historie og stemning, der omgiver Store Restrup.
Gennem århundrederne har en række adelsslægter og markante personligheder sat deres præg på Store Restrup. Blandt de tidligste og mest betydningsfulde ejere var Gyldenstierne-slægten, som ejede herregården gennem flere generationer.
Senere fulgte blandt andre Marsvin-, Parsberg-, Lindenov- og Levetzau-slægterne, der hver især satte deres spor på gården. I 1723 lod Christian Frederik von Levetzau den gamle borg erstatte af den hovedbygning, der danner rammen om Store Restrup i dag.
LÆS MERE →
Ifølge overleveringen grundlægger vikingen Ref gården ved Hasseris Å.
Gyldenstierne-slægten nævnes i de ældste skriftlige kilder til Restrup.
Under Grevens Fejde bliver Restrup plyndret og den gamle borg nedbrændt.
Christian Levetzau lader den nuværende hovedbygning opføre i barok stil.
Godset udstykkes, og Store Restrup går ind i en ny periode i sin historie.
Store Restrup bliver uddannelsessted og senere en del af højskolebevægelsen.
Ann og Gorm Lokdam køber herregården og indretter hovedbygningen til hotel.
Store Restrup lever videre som herregårdshotel i historiske rammer.